Vejledning til Tabulex

Varde Kommune har valgt at anvende Tabulex i alle dagtilbud og SFO’er. 

Tabulex er et digitalt system, som indeholder tre dele til registrering; registreringer af data fra personalet, Touch-skærm i institutionen og forældrenes muligheder for at registrere data/beskeder. Tabulex indeholder mange muligheder i forhold til at kommunikere med jer forældre; fx informationsbreve, beskeder om ændring i forhold til afhentning, afkrydsning af feriedage.

I institutionen vil der være en Touch-skærm til forældrebrug. Her skal du/ I hver dag registrere ankomst og afhentning af dit/jeres barn. Øvrige muligheder for registrering kan ske fra et andet digitalt medie (computer, iPad m.m.) med internetadgang. Opdelingen er for at undgå kødannelse ved Touch-skærmen. Systemet er simpelt og let at anvende. Touch-skærmen kræver ikke logon. I skal blot følge skærmens anvisninger. Vi vil naturligvis være behjælpelige. Vigtigt: Touch-skærmen er til forældrebrug og børnene må derfor IKKE anvende skærmen.

Når I bruger Tabulex-systemet hjemmefra kan I fx registrere barnet som syg, holder fri, bliver afhentet af bedsteforældre m.m. For at bruge Tabulex skal forældre i Smørhullet anvende følgende internetadresser:

Specialbørnehaven Solsikken: www.solsikken.borneweb.dk

Børnehaven Smørhullet: www.smoehullet.borneweb.dk

Børnehaven Svalehuset: www.svalehuset.borneweb.dk

Daginstitution Østervang: www.oestervang.borneweb.dk

 

Første gang, I logger jer på, skal I anvende jeres NemID. Vejledning i systemet og beskrivelse af systemets muligheder er beskrevet meget brugervenligt i forældrevejledningen fra Tabulex, som forefindes ved Touch-skærmen i institutionen og via dette link: http://www.tabulex.dk/daginstitutionb%C3%B8rn/for%C3%A6ldre                                                                      

Vi opfordrer alle forældre til at læse vejledningen, som kort og præcist beskriver de nye muligheder!

I vil have mulighed for at sende en mail til institutionen, ligesom gruppepædagogen, den daglige leder, dagtilbudslederen og forvaltningen kan sende information til jer – fx nyhedsbrev og andre nyttige oplysninger. Det glæder vi os til at kunne tilbyde jer. Dog har vi i Firkløveret besluttet, at vi altid sætter et enkelt eksemplar af nyhedsbreve på opslagstavlen.

Systemet er helt nyt, og personalet har fået undervisning i de nye muligheder inden for den seneste uge. Vi har derfor valgt, at første afprøvning af systemet handler om registrering af ankomst og afhentning, ligesom I vil kunne se nyheder på systemets opslagstavle. I de første to uger vil vi både anvende det ”gamle” registreringssystem og Tabulex. Sammen med jer vil vi gøre mere og mere brug af Tabulex.

I kan forvente, at personalet tjekker nye informationer fra jer i Tabulex hver dag ca. kl. 9 og kl. 13.

Sidst – men ikke mindst – vil vi gerne understrege, at vi vægter den personlige kontakt med jer rigtig meget. Det er derfor også vigtigt, at I fortsætter med at henvende jer til personalet, når I afleverer og afhenter jeres barn.

Vi glæder os og håber, at I kommer til os, hvis der er noget, I er i tvivl om.

 

Med venlig hilsen

Personalet i Dagtilbuddet Firkløveret (Svalehuset, Østervang, Smørhullet og Solsikken)